11 år siden
 | Jakob Hero
Rød
Svarkommentar Hej og tak for kommentaren.
Jeg kan godt lide tekster, hvor alt ikke skæres ud i pap, og hvor man skal være opmærksom på selv små detaljer for til sidst at forstå plottet. Af og til betyder det så, at man skal læse teksten to gange, for først ved anden gennemlæsning ser man alle de små detaljer, som afslører, hvad der er på færde. Med min tekst kan jeg se, at det deler læsergruppen i to - der er dem, som fanger detaljerne, og så er der dem, der overser dem. Det er en ærlig sag.
Sagen er, at hverken Morten eller Emma nogensinde har gået fra en kæreste. Når de er ved at gå sur i et forhold er deres (syge) reaktion, at de i bogstaveligste forstand skiller sig af med det, de er træt af, som det også siges i teksten (er du træt af noget, skal du skille dig af med det). Morten "ved præcis hvor hans ekskærester er" - for "skoven tager imod og skjuler hans hemmeligheder" (så ved vi, hvor kæresterne nu befinder sig). Hvis du læser Emmas slutkommentar, er hendes handlingsmønster og motiv nøjagtigt det samme (bemærk hvor mange drengenavne, som har fået et "Röd" hæftet på sig), og i forbifarten finder vi her også ud af, hvad der skete med Trine. Der var en grund til, at Emma havde så travlt med at flytte fra Sverige til Danmark, for hun følte jorden brænde under sig.
Så altså: De føler ikke lede mod hinanden. Nej, de er blot blevet trætte af hinanden og savner spændingen, som var i begyndelsen af forholdet.
Og jo: Vi normale mennesker ville vælge enten at reparere forholdet eller slå op... men Morten og Emma er ikke normale mennesker. De er psykopater, som denne gang bare tilfældigvis stødte på hinanden med de konsekvenser det førte med sig.
Det er ikke skåret ud i pap, men det er der. Det hele. 11 år siden |
11 år siden
| Jakob Hero
Rød
Svarkommentar Hej Dusty
Mange tak for kommentaren :-)
Jeg kan ikke helt se, hvor i teksten, at du har læst, at fortælleren er helt henført over Emma. Faktisk er det kun i de korte tilbageblik, hvor han tænker tilbage på, da han først mødte hende, at han virker specielt glad for hende. Der skulle nødigt være steder i nutiden i historien, hvor han sværmer for hende. Det er selvfølgelig sådan, at han først sidst i historien begynder at brokke sig rigtigt over hende, men det skyldes selvfølgelig spændingskurven. Hvis jeg lod ham brokke sig over hende fra første sætning, ville der jo ikke være nogen spænding overhovedet.
Prøv at læse teksten igen og se, om du kan finde de steder, hvor Morten virker henført over Emma, når vi ikke regner de steder, hvor han tænker halvanden måned tilbage på, da de mødtes. Der skulle ikke være nogen.
Venlig hilsen
Jakob 11 år siden |
11 år siden
| Jakob Hero
Elizabeth HolmJeg hyggede mig gevaldigt med at læse din novelle. Jeg kan se på nogle af de andre kommentarer, at der er flere, som følger dig her på Fyldepennen, og nu kan jeg også forstå hvorfor, for man bliver godt underholdt.
Som en del har nævnt, er der ikke det helt store gys, og at inddrage et spøgelse til sidst er måske også lige på kanten af det realistiske (altså forudsat, at det faktisk var et spøgelse og ikke noget, fortælleren forestillede sig), men rigtigt godt fortalt, det var det. 11 år siden |
11 år siden
| Jakob Hero
Heksens HusHeh :)
Det var en virkelig sjov tekst i den forstand, at den gik humoristisk til gyset. Jeg kan godt lide den måde Eskild går og skumler på, og det er utroligt så mange navne, han kan finde til ekskonen!
Jeg har det personligt sådan, at jeg gyser mere, hvis det går ud over en uskyldig. Godt nok var det værste, han nåede at gøre, at stjæle nogle æbler, men intentionen var der, så da han kom galt af sted, var det mere en følelse af "så kan han lære det" end af decideret uhygge.
Jeg tænker på, om man ikke kan udelade det allersidste afsnit, som er ret forklarende. Altså at lade historien slutte med "Den gamle nikkede glad og stillede kosteskaftet op ad væggen"? 11 år siden |
11 år siden
| Jakob Hero
DukkehusetHej Mikala
Det er en super-velskrevet novelle! Sproget er flydende og du lader meget blive sagt gennem handlinger i stedet for tanke og tale, og den slags er jeg vild med. Indledningen er helt i top, og det gør ikke noget, at den uhyggelige klovn i starten faktisk slet ikke spiller nogen egentlig rolle senere i historien.
Jeg tror, at denne historie er af den slags, som vil give absolut myrekryb, hvis man selv er bange for enten klovne eller dukker. Det er jeg ikke, men jeg nød stadig at læse den. Jeg sad længe og tænkte, at der må komme en eller anden form for twist... et eller andet skal skifte, så hun kommer i virkelig fare snarere end blot bliver konfronteret med sin egen fobi igen og igen. Det sker der så også til sidst, men da det endelig kommer (på de sidste 8 linjer), bliver jeg mere overrasket end får kuldegysninger. Jeg kan godt have overset et eller andet (så hiv mig i øret, hvis det er tilfældet), men jeg lagde ikke mærke til noget tegn på, at Benjamin skulle være ond. Der var (så vidt jeg kan se) ikke nogen hints i den retning, så derfor kommer det meget overraksende, at han pludselig skulle have allieret sig med Ditlev om at få hende af vejen. Næsten lidt, som hvis Katja pludselig havde stået i døren med en pistol.
Men som sagt kan jeg have overset noget, og så ville det jo være et ganske sjovt ekko af din kommentar til mig :-)
Men igen - superflot sprog. Det er let at se, hvorfor du er blevet udgivet! 11 år siden |
11 år siden
| Jakob Hero
SkæbnehjuletDet er en fin og velskrevet novelle.
Den starter rigtigt godt med en uhyggelig og spændende mystisk scene (hvad er det med hendes ben?). Herefter er det måske, som om historien bliver mere "normal" fortælling og mindre gys. Faktisk er der (ud over da hun ser, hvad hun tror er Allan på gangen, og da hun finder Miver død) ikke rigtigt nogle gys i løbet af historien. Selv afslutningen er ret rolig. Måske der kunne fyldes nogle uhyggelige momenter på i løbet af fortællingen?
Men sproget flyder fint. 11 år siden |
11 år siden
| Jakob Hero
FangekælderenJeg kan meget godt lide beskrivelserne af de forskellige fysiske lokaliteter (Helsingør, fangekælderen, banegården osv.). Omvendt kunne det være spændende, hvis vi kunne komme lidt mere ind i hovederne på de forskellige personer, enten gennem tanker eller handlinger. Jeg har svært ved at sætte fingeren på det, men der er en eller anden minimal distance mellem mig som læser og personernes følelser - måske det er det, nogle af de andre kalder avisreportage-stilen (hvis det var det ord, de brugte), som skaber denne distance.
Det blev ikke til et kæmpegys for mig, for Johanne slap på en måde lidt for let ud af suppedasen, men historien er helt sikkert godt skrevet :-) 11 år siden |
11 år siden
| Jakob Hero
Eye CandyTeksten er velskrevet, men af en eller anden grund fangede den mig ikke. Der er jo blod og ødelæggelse til både højre og venstre, men det serveres på en lidt overdrevet måde, næsten karikeret. Der er en liderlig usympatisk dværg, mystiske kvinder i rødt, fuldstændigt over-the-top voldsscener, vampyrefterkommere som af en eller anden grund hænger kropsdele op osv. osv.
Kort sagt følte jeg mig ret hurtigt hensat til en Twin Peaks-agtig drømmescene med det resultat, at jeg ikke rigtig kunne føle så meget for hovedpersonerne, når jeg egentlig burde. Historien balancerer alvorligt på grænsen mellem realisme og det urealistiske. Sagt på en anden måde: Hvis skrivekonkurrencens emne havde været "Skriv en urealistisk gyser", ville historien også kunne være blevet indsendt.
Men velskrevet, det er den. 11 år siden |
11 år siden
| Jakob Hero
Til min eftertidDet er en supergod novelle. Hvis det ikke er et realistisk gys, så ved jeg ikke, hvad er.
Der er, som andre også har nævnt, nogle rigtigt modbydelige scener, men det skal der jo være i en gyser. Ved mange tekster sidder jeg tit og savner et eller andet form for twist på plottet. At et eller andet uforudset sker. Ved denne historie sad jeg virkelig og håbede på det - ikke fordi det mangler (der er ikke noget twist som sådan), men fordi det er ret ubærligt, hvad der sker. Det er en af den slags tekster, som nok ville have høstet knap så mange positive kommentarer i slutningen af juli sidste år.
Et rigtigt godt gys! 11 år siden |
11 år siden
| Jakob Hero
Kvinden, der svigtedeJeg kan rigtigt godt lide, at du lader historien blive fortalt set fra den voldelige mands synspunkt. Det er en vinkel, som jeg ikke har set før.
Jeg ved ikke, om jeg vil kalde den en decideret gyser. Der er ikke så mange hints som skaber uhygge, selv om man selvfølgelig ikke er i tvivl om, at han er dominerende og manipulerende. Den er nok lidt mere i det socialrealistiske hjørne, men helt sikkert velskrevet :) 11 år siden |
11 år siden
| Jakob Hero
I egen håndDen er rigtig velskrevet. Jeg troede i lang tid, at det var HP, som havde fanget Knivmuslingen, og det var en positiv overraskelse, at det ikke var korrekt.
Slutningen kommer nok en smule pludselig, og det kunne være interessant at have lidt flere informationer om Sabrinas personlighed, f.eks. fordelt ud gennem historien. Lige nu virker det meget abrupt, at hun på den ene side er i stand til at slå en uskyldig danser ihjel og begrave en (indrømmet: skidt) fyr levende, men så pludselig får samvittighedskvaler, som hun gør.
Men det er en god historie! 11 år siden |
11 år siden
| Jakob Hero
DukkenDa de skilles i starten, var jeg helt sikker på, at der ville ske lillesøsteren noget, men sådan skulle det ikke gå.
Det er en rigtig velfortalt historie, og dukken gør jo skurken en hel del mere skummel, end han ellers ville have været. Da kampscenen med kniven dukkede op, kom jeg til at tænke på The Hunger Games.
Slutningen er positiv, hvilket ikke sker så tit med gysere. Omvendt føles det meget forfriskende, når man efterhånden har læst en del død og ødelæggelse her i konkurrencen :-) 11 år siden |
11 år siden
| Jakob Hero
JagtenDet er en virkelig velfortalt historie, som bare glider flot fra start til slut. Gyset er af den klassiske "forfølgelses"-slags, og det virker. Det er også rigtigt godt, at du har taget den stakkels Franks endeligt med til de, der kan lide splatter.
Twistet til sidst fugerer perfekt og virker ikke fortænkt.
Helt klart en af historierne i toppen af konkurrencen. 11 år siden |
11 år siden
| Jakob Hero
LimenDet er en flot og velskrevet novelle. Jeg blev en lille smule forvirret over alle navnene i begyndelsen af historien, hvor rigtig mange personer introduceres ved navn uden, at man får at vide, hvem de er. Det falder dog hurtigt på plads, når man læser videre.
Jeg savner nok et par uhyggelige hints i løbet af historien for, at det bliver gyseragtigt. Som den er nu er den for mig mere socialrealistisk - især fordi hovedpersonen på intet tidspunkt opfatter sig selv som skyldig. 11 år siden |
11 år siden
| Jakob Hero
Helvedeshunden fra CrabclawbayVelskrevet og med rigtig gode billeder. Passagen hvor han er alene i verden fik mig til at tænke på en historie af Stephen King... jeg kan selvfølgelig ikke huske, hvad den hed, men der var der en hel gruppe mennesker, som på en måde kom i klemme i tiden og oplevede en tom verden.
Der er ikke så meget gys, og selv om det ikke er direkte overnaturligt, hvis man tolker det som en hallucination eller psykose, er det måske lidt "den lette" udvej, når kravet er en realistisk gyser.
Men velskrevet, det er den. 11 år siden |
11 år siden
| Jakob Hero
KælderdybRigtig lækker og uhyggelig historie.
Det er en genial detalje, at den mørke mand skubber til pæren, mens fortælleren ser det :-)
Og jo, jeg husker Mozarts Plads - og er ret glad for, at jeg ikke har kørt nogen ned de gange, jeg er kommet forbi den. 11 år siden |
11 år siden
| Jakob Hero
Galtes barn
Svarkommentar Hej Jesper
Jeg mente såmænd bare, at på en "uhyggeskala" var der afstand mellem din novelle (i toppen) og de efterfølgende noveller :-) 11 år siden |
11 år siden
| Jakob Hero
Døden kom til kaffeUha, den er velskrevet. Dialogerne virker, personerne virker levende (altså indtil de dør), og det hele glider bare.
Der er selvfølgelig lidt fifleri med hallucinationer, så der kan komme elementer, som strengt taget er overnaturlige med (spøgelser, pludselig kulde osv.), men når teksten er så god, gør det ikke noget. 11 år siden |
11 år siden
| Jakob Hero
Rød
Svarkommentar Hej Mikala
Tak for den grundige kommentar - og for at fange "vandvittig"! Pinligt... :-)
Morten er en skidt fyr, men Emma er faktisk værre. Hvis du læser teksten igen, når du ved, hvad hun gør i slutningen, vil du hele tiden se hints, som viser, at det hun gør, ikke er en hævn, men er nøje planlagt.
Det var hende, som pakkede maden og sørgede for, at Morten fik en lille vandflaske med, så hun var sikker på, at han ville drikke det hele. Der var nemlig ikke kun vand i flasken. Derfor tog hun også en stor flaske vand med selv, som hun ikke drak af. Først da hun til sidst i historien havde renset Mortens flaske, drak hun rigtigt.
Morten bliver gennem hele historien mere og mere påvirket af giften. Han sveder mere og mere og bliver stakåndet, hvilket han undres over, for han mente selv, han var i god form. Det er ikke kun i de sidste tyve linjer, at han falder om - han har bevæget sig den vej gennem hele historien, men har bare ikke vidst det.
Emma undersøger Mortens kamera grundigt, da han har taget et billede af hende - hun får jo brug for at finde og fjerne hukommelseskortet til sidst.
Trine forsvandt som dug for solen, dagen efter, at Emma mødte og blev interesseret i Morten. Hvor tog hun hen? "Trine, röd". Måske ligger hun faktisk i den grøft, Morten siger hun kunne ligge i uden, at det interesserer ham. Emma har været ret aktiv på det område i Sverige, hvilket hendes liste sidst i historien vidner om. Hun havde jo også sært travlt med at komme til Danmark.
Da de spiser betragter Emma ham flere gange. Til sidst virker det, som om hun ser noget nyt, og hun er klar til at gå videre. Til sidste fase af sin plan.
Da de går ad skovstien og Morten kommer til at sukke, vender Emma sig meget hurtigt og ser på ham. Virker giften? Nå, ikke endnu. De går videre.
Det er bare nogle af de hints, som ligger i historien. Det er helt med vilje, at de ikke er gjort fuldstændigt indlysende, for så går det sjove jo af det. Men hvis du læser historien igen, når du ved, hvad du ved nu, er det faktisk en helt anden historie :-)
... og du har helt ret mht. de manglende afsnit. Det ærgrer mig også nu, men det var vigtigt for mig, at de få afsnit/spring i tid der er, da Morten vågner efter at have mistet bevidstheden, stod meget tydeligt. Måske jeg skulle have lavet et dobbelt linjeskift ved dem og så have smidt lidt flere afsnit ind i teksten.
Tak for den grundige kommentar! 11 år siden |
11 år siden
| Jakob Hero
KamæleonDet er en rigtig fin novelle og meget velskrevet. Startscenen er super, og man får lyst til at læse mere. Det er også rigtigt godt med alle de små hints, som man først lægger mærke til senere - at der igen er gnist i Clara og Jonas' forhold, at den hætteklædte person på stationen har samme højde som Clara osv.
Da Clara er fanget kan historien rent gyser-mæssigt bevæge sig i to retninger - enten som tortur/splatter eller som det mere psykologiske. Du valgte den sidste af de to, og det fungerer rigtigt godt. Det er selvsagt en smagssag, men jeg tror personligt, at splatterretningen ville have givet mig mere myrekryb, hvis du havde valgt den, for du skriver rigtigt godt, og ville sikkert godt kunne gøre sådan en scene endda rigtigt ubehagelig. Omvendt er blod og lemlæstelse ikke nær så elegant, som den løsning du bruger her :) 11 år siden |
11 år siden
| Jakob Hero
Nr. 8Det er en meget velskrevet tekst med god personkarakteristik. Forholdet mellem moderen go datteren beskrives rigtigt flot og realistisk.
Gyserdelen kan jeg også godt lide, og kampen er beskrevet godt.
Som andre har nævnt er der kun få tråde, som binder de to dele sammen, og hvis det havde været en længere historie, kunne der måske bindes flere bånd mellem dem. Samtidig kunne det være interessant med en eller anden form for twist til sidst i historien, altså ud over, at brødrene hjælper hinanden. 11 år siden |
11 år siden
| Jakob Hero
Noget komDet var forfriskende at læse en historie, som ikke finder sted i Danmark - det er faktisk den første, jeg har læst, som ikke gør det. Stemningen i det lille landsbysamfund beskriver du godt, og sproget er interessant og fyldt med lidt gammeldags formuleringer.
Som nogle af de andre har nævnt, var der heller ikke for mig følelsen af et egentligt gys, men historien blev ikke kedelig af den grund. 11 år siden |
11 år siden
| Jakob Hero
Galtes barnVirkelig god og uhyggelig historie - meget mere er der vist ikke at sige!
Da jeg først så, at du hoppede i tid, blev jeg lidt nervøs for, om det ville fungere, men det gik udmærket. At man lader det gå ud over et forsvarsløst spædbarn er jo altid en kilde til absolut myrekryb, og at selve drabet til sidst beskrives, som om han kløver brænde er genial. Så sidder læseren og fylder sine egne, mest uhyggelige billeder på.
Det er med afstand den mest uhyggelige af novellerne, jeg har læst indtil nu. 11 år siden |
11 år siden
| Jakob Hero
Den fynske bødelDet er en fin novelle. Enkelte steder er der nogle tastefejl (synd at der kom en med i selve overskriften), og et sted bliver Agnes pludselig til Benedikte, men det er ikke så voldsomt, at det ødelægger fortællingen.
Som nogle af de andre har skrevet, blev jeg lidt irriteret på Ida over, at hun ikke handler mere rationelt, da hun finder billederne. Jeg savner også en eller anden form for twist til sidst. Som det er nu, udråbes Finn til morder... og det er han så også.
Men historien er velskrevet :) 11 år siden |
11 år siden
| Jakob Hero
CampingpladsenJeg kan rigtig godt lide den måde du har indrammet teksten og, at første og sidste sætning er den samme.
Historien er velskrevet, og jeg faldt kun over et par enkelte steder, hvor et ord enten ikke var blevet slettet eller manglede, men det er småting.
Selve faderens forklaring mod slutningen er måske en anelse for lang, så jeg nåede næsten at blive utålmodig - sådan lidt "ja ja, nu har jeg forstået det" :)
Endelig er det måske en anelse letkøbt at benytte hallucinationer, når emnet er en realistisk gyser. Det holder sig selvfølgelig inden for reglerne, men så alligevel...
Alt i alt er det en god novelle, og der er flere steder med god person- og situationsbeskrivelse! 11 år siden |